partiprogrambillede13.png

Alternativets grundlæggende vision for EU er at videreudvikle samarbejdet, så det bliver mere grønt, socialt balanceret og demokratisk. Alternativet ønsker, at EU altid arbejder med tre bundlinjer. En økonomisk bundlinje rækker ikke uden en positiv social og miljømæssig bundlinje.

EU’s strukturer skal reformeres, og samtidig skal EU’s beslutningsprocesser gøres fuldt gennemsigtige. Dette bør sikres ved blandt andet at styrke Europa-Parlamentet.

Alternativet til EU, som det er i dag, er et bedre EU. Vi kan ikke redde kloden og få en grøn verden ved at lukke os om os selv. Vi må samarbejde internationalt og desuden arbejde særlig tæt med vores nærmeste nabolande i Norden. Der skal samarbejdes i EU og i FN, og EU må gå forrest i samarbejde om klima, handel, ligestilling og infrastruktur i FN-regi, så udviklingen går mod fælles globale mål i stedet for optrapning af konflikter.

Alternativet vil have Danmark til at gå forrest med den grønne omstilling. Vi skal igen være foregangsland.

Alternativet vil arbejde for at få gjort hele EU til det område, hvor grønne idéer blomstrer og er med til at forvandle klimatruslen til bæredygtige arbejdspladser. Dette kan vi ikke alene. Vi må samarbejde med alle. Alternativet vil være med til at vise vej og tage del i skabelsen af et bredt internationalt samarbejde med ligesindede progressive kræfter over grænserne.

Alternativet vil arbejde for åbne demokratiske processer og et Europa i bedre social balance for at sikre freden og fremtiden.

Vi oplever i dag en stor udfordring med flygtninge, der kommer i tusindvis til Europa både fra borgerkrigen i Syrien og andre krigs- og konfliktramte områder i Mellemøsten og Afrika. Samtidig er der en stor immigrationsudfordring fra det afrikanske kontinent.

Det kan intet land i Europa klare alene, og det er derfor vigtigt, at vi står sammen om både kortsigtede løsninger i forhold til håndteringen i dag og mere langsigtede løsninger, hvor det er afgørende at satse på konflikthåndtering og massiv investering i udvikling. EU blev startet som et freds- og demokratiseringsprojekt. Det skal vi holde fast i og videreudvikle.

13.1 Vision | Et grønt EU

Danmark har et mål om 100 % vedvarende energi fra 2050. Det kan gøres meget hurtigere, hvis EU sætter skrappere krav for omstillingen i Europa. Dette understøttes af Alternativets ambition for en fuldstændig omstilling til energiformer uden CO2 allerede i 2040.

Skrappere lovgivning skaber automatisk et større marked for grønne, CO2-frie løsninger. Som følge heraf vil motivationen til at slippe fantasien løs og opfinde nye teknologier eller udbrede de bestående vokse, og grønne iværksættere vil blive den vigtigste beskæftigelse.

EU har givet billioner til bankerne og ikke bidraget effektivt til løsning af Sydeuropas kriser. Tænk, hvor mange arbejdspladser det kunne være blevet til, hvis pengene i stedet var anvendt direkte til grønne investeringer.

Store dele af Europa investerer overvejende på grund af for stramme budgetregler, for lidt i grøn omstilling. En lempelse af budgetregler sammen med investeringer i bl.a. grøn omstilling vil give arbejdspladser og bidrage til, at Europa frigør sig fra afhængigheden af olie og gas fra Mellemøsten og Rusland.

Vi isolerer bygninger relativt godt i Danmark. Der er et kæmpe marked i de mange lande, som ikke isolerer. Vi er gode til at spare på energien. Der er et endnu større marked i at få alle borgere og virksomheder til at spare ved at sætte skrappere krav til energiforbrug.

Markedet kan også hjælpes på vej ved f.eks. at lade de europæiske, amerikanske og andre landes standardorganisationer samarbejde om nye fælles standarder for maksimalt energiforbrug for alle produkter og processer.

13.1.1 Forslag | Gør alle tilskudsordninger grønne
EU giver ofte tilskud til projekter, som gør verden mindre grøn. Dette bør ændres, så EU fremover kun giver tilskud til projekter, der har været gennem en grøn screening for bæredygtighed. Alle tilskudsordninger bør være tidsbegrænsede, også de grønne fonde.

Tilskud skal primært åbne nye markeder og åbne for udvikling af nye produkter. Tilskud skal dog ikke afgøre, om borgerne vælger vind, sol eller andre vedvarende energiformer. Tilskud skal indrettes, så vi får mest mulig bæredygtighed for pengene.

13.1.2 Forslag | Gør landbrugspolitikken økologisk
EU’s landbrugspolitik fremmer anvendelsen af sprøjtegifte, der ødelægger miljøet og truer grundvandet. Alternativet vil arbejde for, at der ikke betales en eneste euro direkte til ødelæggelse af miljø og drikkevand.

Den nuværende landbrugsstøtte er dyr for skatteborgerne. Den er kapitaliseret som højere priser på ejendomme, og dermed meget højere omkostninger for landmændene.

Landbrugsstøtten i EU bør omlægges, så den i stedet fremmer omstillingen til økologisk drift.

Fiskeripolitikken skal være bæredygtig og ske med respekt for biodiversiteten i havene.​​​​​​​

13.1.3 Forslag | Gør møntunionen grøn og social
Den europæiske møntunion er fejlkonstrueret ved at etablere fælles penge uden demokratisk styring baseret på for restriktive økonomiske modeller. Møntunionen må gentænkes og ændres, så den fremmer skabelse af arbejdspladser, grøn omstilling og velfærd i stedet for arbejdsløshed, blind jagt på ensidig økonomisk vækst og ulighed.

Forbuddet mod underskud på finanslove på højst tre procent i dårlige tider og maksimalt en halv procent i normale tider bør ændres, så ikke mindst grønne investeringer ikke anses som forbrug, men netop som investeringer i fremtiden.

Alternativet vil bevare det danske forbehold for en fælles valuta, ØMU-undtagelsen, til den dag, hvor den fælles europæiske valuta ØMU’en er ændret, så den prioriterer sociale hensyn og særlige behov i medlemslandene. I mellemtiden vil vi i eks. Europa-Parlamentet støtte ethvert skridt, der gør møntunionen mere grøn, social og demokratisk.

13.2 Vision | Handelspolitik for grøn omstilling

EU er verdens største yder af humanitær bistand og udviklingsbistand. Vores protektionistiske handelspolitik koster imidlertid reelt udviklingslandene mere end værdien af vores samlede bistand. Vores handelspolitik er med til at hindre økonomisk og social udvikling i blandt andet Mellemøsten og Afrika med en protektionisme, der hindrer dem i at sælge deres forarbejdede produkter til os. Den nuværende handelspolitik bidrager til at skabe flygtninge- og migrationsstrømme. Alternativet vil derfor arbejde for at give udviklingslande adgang for deres produkter til de europæiske markeder. Alle indførte varer skal dog respektere vores sundheds- og miljøstandarder. På denne måde kan EU være med til at højne forbruger- og miljøstandarder samt klimaindsatser – også i udviklingslandene.

EU er verdens største handelsmagt og har stor indflydelse på standarder for hele verden. Det er vigtigt, at vi i Europa er dette ansvar bevidst i forhold til såvel den interne handel mellem medlemslandene og når EU indgår handelsaftaler med andre stater og handelssammenslutninger. Hvis EU og USA sammen skal danne et transatlantisk frihandelsområde, må vi på forhånd sikre, at miljøfremme og klimakrav ikke dømmes ulovlige af udemokratiske voldgiftsmænd. Handelsaftaler må aldrig medføre, at demokratiske beslutninger tilsidesættes af private, nationale eller overstatslige voldgiftssystemer.

Frihandel og bæredygtighed skal kombineres og ikke konkurrere. Den frie handel skal udbrede bæredygtige løsninger og ikke hindre, men derimod fremme den grønne omstilling.

Europa-Parlamentet skal sikre gennemsigtighed for forbrugeren, så muligheden for at træffe bæredygtige valg bliver nemmere og mere gennemskueligt, blandt andet på energimarkedet.

13.2.1 Forslag | Immaterielle rettigheder ind i handelsaftaler
Fremtidige handelsaftaler skal også adressere de immaterielle rettigheder, som f.eks. patentlovgivning, og sikre, at erhvervslivet fortsat kan drive forskning og udvikling samtidig med, at der ikke opnås monopoler på natur, sundhed, energiforsyning og digital infrastruktur.

13.2.2 Forslag | Transnationale selskaber skal også betale skat
Skatten på arbejde er høj i mange EU-lande. Samtidig er der brug for flere indtægter til at finansiere den nødvendige omstilling af kloden til fuld bæredygtighed.

Miljøbelastning og alt forbrug af knappe ressourcer bør beskattes med fælles minimumssatser, så beskatning i et land ikke blot medfører indkøb fra nabolandene. Der skal arbejdes for en fælles minimumsskat for selskaber i EU, så medlemslandene ikke fristes til at konkurrere med hinanden om den laveste sats i iveren efter at tiltrække kapital.

Transnationale selskaber skal betale skat, hvor indtægterne er tjent. Selskaber skal ikke kunne trække penge ud af udviklingslandene uden at betale skat. Hvis selskaber ikke kan bevise fordelingen af overskud, bør beskatningen fordeles efter omsætningen i de forskellige lande.

Alternativet vil stoppe alle skattely ved ganske enkelt at forbyde finansielle transaktioner med lande, som ”stjæler” skatteindtægter fra EU-landene, og arbejde for en skat på finansielle transaktioner generelt.

13.2.3 Forslag | Ingen må miste sociale rettigheder
EU-Domstolen har gjort det for let at komme til andre EU-lande og få udbetalt børnepenge, SU og andre sociale ydelser. Alternativet støtter, at reglerne gås grundigt efter.

Målet må være, at alle skal have ret til social omsorg i ét land. Ingen skal fratages deres sociale rettigheder, når de flytter, og ingen skal få dobbelte rettigheder ved at flytte til et andet land.

13.3 Vision | Gør EU åbent, nært og demokratisk

Den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Det danske nej forstærkede erkendelsen af behovet for de reformer med åbenhed, nærhed og demokrati, som efterfølgende blev gennemført.

Men vi skal videre med flere reformer. Her er Alternativets enkle forslag:

13.3.1 Forslag | Åbenhed
Alle møder om EU-lovgivning bør være åbne, og alle forberedelser til lovgivning bør lægges på internettet, så borgerne kan følge med og få indflydelse, før lovene er besluttet.

Alle EU’s folkevalgte skal have mindst samme adgang til forhandlingsdokumenter og referater som de tyske folkevalgte.

13.3.2 Forslag | Demokrati
Den danske regering skal sikre et specifikt forhandlingsmandat fra folketinget. EU-lovgivning skal også behandles i de nationale parlamenter, som bør beslutte landets bidrag til den fælles beslutningsproces. EU-lovene skal fremover så vedtages endeligt af Europa-Parlamentet. Folketingets fagudvalg må behandle forslag til forordninger og direktiver på deres fagområder og komme med indstilling til Europaudvalget, som skal instruere de danske forhandlere i et tillidsfuldt samarbejde med regeringen.

13.3.3 Forslag | Nye mål
EU skal have mål for miljø, demokrati og social balance. Rettighederne skal definere udviklingen i EU, på samme måde som retten til den frie bevægelighed har gjort det.

  1. Borgerlige frihedsrettigheder: I den digitaliserede verden bliver borgerrettigheder, som eksempelvis privatlivets fred, reelt ikke respekteret. EU bør gå i spidsen for at udforme regler og praksisser, der effektivt sikrer, at den Europæiske Menneskerettighedskonvention respekteres og efterleves i Europa. EU bør bruge sin rolle som blød supermagt til at få indført en effektiv, global beskyttelse af privatlivets fred.
  2. Deling af den lovgivende og den udøvende magt. Kommissionens rolle må afgrænses til at være udøvende, samtidig med, at Europa-Parlamentet tildeles lovgivningsinitiativ.