Udspil: På vej mod en bæredygtig verden
Danmark står over for store og komplekse sociale udfordringer: Unge i mistrivsel. En enorm ensomhed. Mennesker med psykiske lidelser uden støtte. Hjemløshed. Misbrug. Det gør ondt - og slider på hele samfundets sammenhængskraft.
Én ting står klart for os i Alternativet: De offentlige velfærdssystem, altså staten, regionerne og kommunerne kan ikke – og skal ikke – løse det hele alene. Det har aldrig været meningen. Velfærdsstaten blev skabt for at sikre basale rettigheder og økonomisk tryghed – ikke for at uddele fællesskab, omsorg og mening. For det kan man ikke lovgive sig til. Der findes ingen paragraf for nærvær. Intet system kan erstatte det menneskelige møde.
Det er her, civilsamfundet bliver uundværligt.
Det frivillige Danmark er ikke ”et billigt supplement” til den offentlige sektor – det er en grundlæggende del af vores sociale beredskab og samfundets lim. De varme hænder i kommuner og regioner løfter vigtige omsorgsopgaver, men de kan ikke - og skal ikke - løse alt. Frivillige skaber relationer, tillid og tryghed dér, hvor systemet ikke kan nå ud. De fanger dem, der falder mellem stolene. De bygger fællesskaber op omkring livssituationer, kriser og erfaringer, som systemet har svært ved at forstå – og endnu sværere ved at reagere på hurtigt og menneskeligt.
Når en ung har angst og isolerer sig, er det ofte en frivillig, der rækker ud først. Når en hjemløs skal finde fodfæste igen, er det måske en frivillig mentor, der gør den afgørende forskel. Når nogen mister en nærtstående, og sorgen bliver altopslugende, er det ikke en paragraf, men et menneske, der lytter – i en sorggruppe, som er startet af ildsjæle.
Civilsamfundet ser behovene før de bliver statistikker. Og det handler ikke kun om kriseløsning – men om at skabe mening, håb og livskraft i hverdagen. Og vi kan slet ikke klare os uden!
Et samfund i balance kræver nemlig meget mere end offentlige systemer – det kræver mennesker, der tager ansvar for hinanden. I Alternativet tror vi på, at fællesskabet er stærkere end centralismen, og at borgerne skal have reel indflydelse på den velfærd, de selv er en del af. Det er netop dét, civilsamfundet gør: giver magt og mening tilbage til mennesker. Derfor mener vi, at civilsamfundet naturligt skal understøttes af fællesskabet – også økonomisk, gennem vores skattepenge. Ikke som almisser, men som en nødvendig investering i den sociale infrastruktur, der holder samfundet sammen.
